top grafik
Forside > Om os > Rosarium og besøgshave

Rosarium og besøgshave

 Vort ROSARIUM og BESØGSHAVE rummer en af de største samlinger af sin art. Valdemar Petersen startede rosensamlingen i 1930 og havde i 1978 ca. 500 forskellige roser.  

Torben Thim fortsatte med at samle fra 1979 og anno 2006 findes der i rosariet ca. 350 forskellige vilde roser og nærtstående hybrider - ca. 600 Historiske Roser - ca. 200 slyngroser og ca. 100 moderne park- og bedroser.

 

Det er ikke det nemmeste og mest rationelle i verden at være samler og slet ikke af levende individer. De skal ildnes, fodres, klippes og nydes. Samlere har det med at falde i staver og ikke tænke på alle de anstrengelser der følger i samlerens slipstrøm. Så alt i alt skal der et godt hjerte til.

Et ROSARIUM er udelukkende tilplantet med roser og i en vis orden. BESØGSHAVEN derimod er en blomsterhave med træer, buske, stauder, slyngplanter og roser. Her tæller rosen som islæt. Besøgshaven indeholder en lang række sjældne træer og buske og skaber ved sin opdeling en grøn intimitet, der er sjælden og sanseberigende.

historiske roser af Torben Thim


 

ROSENPLANTESKOLEN I LØVE PLANTEVEJ 3 || DK-4270 HØNG || TLF 5886 9313 || FAX 5886 9019 || LOVE@ROSES.DK || CVR nr. 71349659